Referencer - HJT Entreprise
Vi lagde totalrenoveringen af vores gamle 200 m2 lejlighed i hænderne på HJT Entreprise, Rasmus og Rolf, og det har vi ikke fortrudt et sekund. Det var et stort projekt med en stram tidsplan, som på mirakuløs vis blev overholdt. Opgaven blev løst med et utroligt engagement og høj professionel standard, alle aftaler blev holdt og vi kunne altid komme i kontakt med de to ansvarlige, for at diskutere problemer, der opstod undervejs. Det var ikke altid den billigste løsning, der blev valgt, kvaliteten havde første prioritet og de meromkostninger, der opstod, blev diskuteret og accepteret af os, før evt. ekstra arbejde blev udført. Vi er ovenud tilfredse med resultatet af den gennemgribende renovering, og glæder os over det fine arbejde hver dag.
Eva og Flemming, Frederiksberg
-----------------------------------------------------------------------
Vi følte os trygge hos HJT Entreprise og er meget tilfredse med resultatet, der bestod af isolering af ydervæg samt bræddebeklædning. Tidsrammen blev overholdt og havde vi spørgsmål var de altid til at få fat på. Vi vil uden tvivl bruge HJT Entreprise igen.
Jonas og Sanne, Vanløse
-----------------------------------------------------------------------
Vores "overforboer" havde fået nye vinduer på 1. salen i rækkehuset uden brug af stillads, med medfølgende besvær p.g.a. overdækket terrasse. Det så nemt og hurtigt ud, og vi fik at vide det var HJT Entreprise der havde stået for arbejdet. Efter et par mails fik vi et skriftligt tilbud med ca. leveringstid og monteringsdag. Tingene holdt hele vejen igennem. Dygtige håndværkere, pænt og ordentligt arbejde! Det var bare i orden det der :-)
Rita og Peter, Ishøj
-----------------------------------------------------------------------
I forbindelse med en renovering af mit sommerhus fik jeg kontakt til Rolf og Rasmus fra HJT Entreprise. De var meget hurtige til at vende tilbage med tilbud. Hele renoveringen forløb tilfredsstillende og tidsplanen blev fulgt, og de var meget behjælpelige med at komme med forslag og vende tilbage når der var spørgsmål. Jeg kan varmt anbefale HJT Entreprise til andre der står overfor en renovering.
Hanne, Frederiksberg
-----------------------------------------------------------------------
Byggeprojektet omhandlede totalrenovering af bryggers samt nyt gulv med varme i entré.
Projektets forberedelse var meget grundig. Vi har sat stor pris på alle de indledende møder, hvor vi gennemgik og justerede tilbuddet, som var meget udførligt. I fik os til at gøre os nogle overvejelser, vi ikke selv ville være kommet på. Projektet blev gennemført til den aftalte tid – vist endda et par dage hurtigere.
Vi havde prioriteret så vidt muligt at tale med de fagfolk, der mødte ind hver morgen for at drøfte dagens arbejde. Ud over at det var nogle super flinke folk, gav det os ro i maven at konstatere, at de gerne ville gøre et ordentligt stykke arbejde. Hvis noget af det, vi ønskede os ikke var så lige til, som vi troede, blev vi gjort opmærksomme på det, så vi kunne tage stilling til det på et oplyst grundlag. Vi har helt generelt sat meget pris på den løbende kontakt med dig om projektets fremdrift og udfordringer. Det har været beroligende at konstatere, at selvom byggeprojektet i princippet er afsluttet (levering af ny bryggersdør udestår), så ligger det dig meget på sinde at få det lukket og afleveret på en ordentlig måde. Det vidner om den faglige stolthed, der i det hele taget har gennemsyret projektet.
Vi vil helt sikkert kontakte jer, når vi på et tidspunkt skal have renoveret gæstetoilettet.
Katrine, Virum
Læs mere om hvad HJT Entreprise kan tilbyde